Hvad er en kuldebro?
En kuldebro er punkter, hvor kulden kan trænge gennem husets konstruktioner. En kuldebro kan fx opstå, hvor materialer har direkte forbindelse fra husets yderside til husets inderside, så kulden kan transporteres gennem materialet. Eller steder hvor isoleringsarbejdet ikke er udført omhyggeligt nok.
Et typisk eksempel på en sådan kuldebro findes i mange huse hvor en muret ydervæg møder et vindue. Her er den afsluttende mursten op til et vindue ofte sat på tværs mellem ydervæg og indervæg. Det skaber en kuldebro omkring vinduet, som du vil kunne se på termografien.
Hvad kan du bruge en termografisk undersøgelse til?
Når vi har udført en termografisk måling, kan du vælge at få en rapport med fotos og en beskrivelse, som viser og forklare, hvilke svage punkter dit hus har energimæssigt.
Rapporten giver dig som ejer et billede af hvor det kan betale sig at sætte ind med energiforbedringer.